Kontakt os pr Tlf.
+45 40290789

Modelflyvningens Dag 2019 – Søndag d.26 maj – kl.13.00. til 16.00

Modelflyvningens Dag

Søndag d.26 maj – kl.13.00. til 16.00.

Kom ud på din lokale modelflyveplads i Silkeborg og se flyveopvisningen. Men glem ikke at se de mange spændende flymodeller vi udstiller, siger den lokale modelflyveklub Silkeborg El & Svæv, Fl. Smidts vej 3 B, 8600 Silkeborg.

Søndag den 26. maj – 2019 - Modelflyets Dag i Danmark – og i Silkeborg. Det betyder, at mange af Danmarks omkring 110 modeflyveklubber slår portene op. Og alle der kunne tænke sig en gratis time eller to i selskab. Med masser af forskellige modelfly og deres ”flyve tossede” piloter og konstruktører.

Vores mål med Modelflyets Dag er at vise danskerne at modelflyvning ikke blot er smukke fly. Men at modelfly kan være alt fra et graciøst svævefly, en drone eller en snerrende helikopter til en kopi af en rigtig flyver – motorfly og jetfly… og endnu mange flere flytyper som kun har det til fælles, at de er fascinerende og smukke. Og så vil vi gerne vise, at modelflyvning ikke blot er flyvemaskiner, men sammenhold, socialt samvær, klubliv og sportsånd.

Prøv en tur med en instruktør

Det bliver nu ikke konkurrencesporten der præger dagen på flyvepladsen i Silkeborg El & Svæv.       
Når den lokale flyveklub slår dørene op kl.13.00 er det mange af medlemmernes fly, der vil være stillet op på flyvepladsen.
Pladsen befinder sig på Fl.Smidts Vej 3B (Bag ved hundeklubberne) Og der er så mange forskellige af dem. Hvis du er flyve- og mekanik interesseret eller blot ønsker at bytte computerskærmen ud med lidt frisk luft, er der er samtalestof til flere timer.  

Der vil være mulighed for at prøve at styre et modelfly i luften sammen med en af klubbens instruktører eller du kan også prøve vores fly simulator på storskærm i klubhuset. Du kan ligeledes også få en god snak med vores unge som ældre piloter, som gerne svarer på dine spørgsmål.

Der vil være stor variation i den flyvning, vi viser i løbet af dagen. Nogle piloter er godt tilfredse med en hyggelig flyvetur, hvor de ikke risikerer at sætte modelflyet på spil.
Andre vil hellere udfordre sig selv og deres modelfly og lave flotte og dristige opvisninger eller flyve ekstremt hurtigt, op til 300 km/t - Det kan nemt gå galt, hvis piloten laver en forkert bevægelse.

Hvert år på Modelflyvningens dag er der landet over en indbyrdes konkurrence mellem klubberne om hvem der gennemfører flest flyvninger på dagen.
Der arrangeres modelflyvningens dag på landsplan, fordi vi gerne vil gøre flest mulige unge og ikke så unge mennesker opmærksomme på vores dejlige sport og interesse.
Vi håber at se dig og din familie, I skal være hjertelig velkommen til at aflægge os et besøg.

Silkeborg El & Svæv
Fl. Smidts Vej 3 B
8600 Silkeborg